misinformation

Desinformation er falsk eller vildledende information, der bevidst spredes for at vildlede seere og/eller læsere. Desinformation er propaganda, der bruger social engineering- teknikker til at manipulere folk til at tro, at de præsenterede oplysninger er faktuelle. Denne propaganda er blevet brugt af nationalstater til at påvirke deres borgeres tanker. Social engineering blander lige nok sandhed med et sæt løgne til at få propagandaen til at virke plausibel.

For nylig har Twitter fjernet over 32,000 konti, som de mente spred misinformation i nationalstaterne Kina, Rusland og Tyrkiet. Kina, den hovedsynder, der menes at stå bag disse falske konti, havde bots , der var meget engagerede med brugerne. Den kinesiske kampagne fokuserede primært på at forsøge at forme og manipulere positive meninger om Kina i den igangværende kamp mellem det kinesiske fastland og Hongkong, som selv kæmper for at bevare sin lokale politiske uafhængighed.

USA er heller ikke fri for desinformation, da mange sociale mediekonti i dag spreder desinformation i et forsøg på at påvirke folks tanker og meninger om begivenheder, der sker i USA og resten af verden.

Kilde: KnowBe4

Yderligere læsning: EU beskylder Kina for at føre desinformationskampagne om pandemien

Relaterede termer: Social Engineering , Sociale mediebots

Hvad betyder dette for en SMV?

Det er vigtigt, at dine medarbejdere er opmærksomme på den konstante spredning af misinformation på internettet. At træne dem i at spotte social engineering-angreb kan hjælpe meget mere end blot misinformationskampagner. Social engineering-angreb er tidligere blevet brugt til at... Phish medarbejdere eller for at få adgang til en virksomheds netværk, hvilket giver mulighed for hackere at stjæle hvad som helst, de vil.
 

CyberHoots tips til at analysere og validere information:

• Identificér kilderne.

  • • Er der en forfatter?
    • Er udgivelsen lovlig?
    • Har de den korrekte virksomheds-URL?

• Se ud over overskriften.

  • • Er der stave- og grammatikfejl?
    • Bliver deres falske navne eller profiler brugt?
    • Er der opildnende påstande, der skaber forargelse og indignation?

• Genkend satire.

  • • Nogle organisationer angiver specifikt, at de distribuerer satirisk indhold (løget for eksempel).
    • Nogle organisationer er mindre åbenlyse med deres satiriske intentioner (UNESCO-rapport om falske nyheder og journalistik).
    • Læs og se om informationen er ment som humoristisk eller vildledende.

• Hvor får historien sin støtte fra?

  • • Linker artiklen til eller refererer til faktisk forskning?
    • Er publikationen økonomisk støttet af en anden organisation, der kan skabe bias i skrivningen?

• Overvej din egen bias.

  • • Det er muligt at have stærke følelser omkring en artikel eller overskrift, fordi den bekræfter dine meninger (bekræftelse skævhed).
    • Overvej fakta objektivt.

TIPS til at opdage og undgå social engineering-angreb:

• Vær opmærksom på mistænkelige e-mails.
• Undersøg det pågældende firma, og ring til dem for at få bekræftet, om du er mistænksom.
• Download ikke vedhæftede filer fra en e-mail, du har mistanke om.
• Download software/antivirus direkte fra leverandørens korrekte hjemmeside. Pas på ikke at klikke på lignende domæner.
• Klik ikke på links, der siger, at din enhed er inficeret.
• Vær opmærksom på URL'en, angribere ofte typosquat URL'er, hvilket får dem til at se legitime ud ved at indsætte lignende bogstaver (www.googie.com).
• Før du indtaster personlige oplysninger online, skal du sørge for, at webstedet er HTTPS-beskyttet ved at se på URL'en (httpshttps://cyberhoot.com). 
• Vær opmærksom på antivirus- eller webbrowseradvarsler om potentielt farlige websteder.

For at lære mere om desinformation og hvordan man genkender det, se denne korte video:

Gør du nok for at beskytte din virksomhed?

Tilmeld dig CyberHoot i dag og sov bedre med din viden om din

Medarbejderne er cybertrænede og på vagt!

Tilmeld dig i dag!