Sociale medier brugt til at fange voldelig demonstrant

7-7-2020 1:34 Rettelse: Den oprindelige artikel anførte, at ansigtsgenkendelse blev brugt til at fange demonstranten. Det er ikke sandt. Video fra sociale medier blev muligvis brugt i en Tat-C-databasesøgning. Ifølge de fleste beretninger blev der ikke brugt ansigtsgenkendelse. CyberHoot ville gerne have styr på sagen, før de blev spurgt om dette.

George Floyds død, forårsaget af en politibetjent, udløste national forargelse og utallige protester og fremkomsten af "Black Lives Matter"-bevægelsen. I nogle tilfælde blev fredelige protester afbrudt af vold, hvor et par stykker smadrede butiksvinduer, plyndrede og begik brandstiftelse. I tilfælde af vold forsøgte politiet at identificere plyndrere, ejendomsdemonstranter og brandstiftere ved hjælp af videoer på sociale medier og muligvis andre identitetsteknologier såsom tatoveringsgenkendelse og muligvis ansigtsgenkendelse (selvom ansigtsgenkendelsesværktøjer ikke blev nævnt i anholdelsen i Philadelphia).

CyberHoot skrev først om Clearview AI's store ansigtsgenkendelsesdatabase tilbage i januar 2020 og igen i april om, hvordan ansigtsgenkendelse blev udviklet til at fungere med COVID-19-masker . Pointen er, at ansigtsgenkendelses- og andre identitetsgenkendelsesteknologier (tatoveringsdatabase) multipliceres hurtigt. Vi er nødt til at forstå, hvad det betyder, og fastsætte regler for deres brug, krav til beskyttelse af disse databaser, ellers risikerer vi at miste vores privatliv for evigt.

Hvad sker der?

Den 30. maj brød der optøjer ud i Philadelphias centrum, Pennsylvania, hvilket førte til skader, plyndring og ild til politibiler. Ugen efter blev en 33-årig kvinde sigtet for brandstiftelse for angiveligt at have sat ild til de to politibiler.

Politiet undersøgte disse voldelige protester, herunder "forskellige videoer" af hændelsen, der blev lagt ud på sociale medier, hvilket i sidste ende førte til kvindens anholdelse. FBI så en video af kvinden, der angiveligt satte ild til politibilerne, identificerede en tatovering af et stiliseret fredstegn på hendes højre underarm; og en Vimeo-video, der viste den samme kvinde, der fjernede et flammende stykke træpolitibarrikade fra en bil og skubbede det gennem vinduet på en anden. Hvordan identificerede politiet kvinden baseret på en skjorte og en tatovering?

Nye identitetsteknologier

FBI har arbejdet sammen med National Institute of Standards and Technology (NIST) om at skabe et tatoveringsgenkendelsesprogram kaldet "Tatt-C". Teknologien involverer oprettelse af en åben tatoveringsdatabase, der skal bruges i træningssoftware til automatisk at genkende tatoveringer, svarende til ansigtsgenkendelsessoftware . FBI nævnte dog ikke brugen af ​​denne database eller dens enorme mængde ansigtsbilleder til at finde den påståede brandstifter; men det er vigtigt at bemærke, at de bestemt kunne have brugt denne teknologi til at finde gerningsmanden. Denne enorme database indeholder hovedsageligt billeder af tatoveringer fra fanger, men indeholder også dem, der er offentligt tilgængelige. Teknologi som Tatt-C og andre biometriske scanningsværktøjer som ansigtsgenkendelse rejser spørgsmål vedrørende privatlivets fred, med hundredvis af millioner af fotos i disse forskellige databaser. Det er klart, at disse teknologier, der krænker privatlivets fred, findes og bruges over hele verden af ​​retshåndhævende myndigheder.

Beskyttelse af personlige oplysninger

I en perfekt verden ville effektive applikationer som disse hjælpe retshåndhævelse med at identificere og fange kriminelle. Fortalere for privatlivets fred påpeger dog, at ikke alle nationer, der bruger denne teknologi, handler i god tro. Fra Kina til Rusland og måske endda USA bruger magtfulde nationalstater disse teknologier til at spore deres borgere, deres dissidenter og personer af interesse. 

Når virksomheder bruger kraftfulde teknologier som disse, må vi stille os selv spørgsmålet: Hvad skal der gøres med vores data? Hvad sker der, hvis disse teknologier falder i uetiske hænder, eller hackere stjæler dataene i et brud? Vi ved allerede, at hele Clearview AI's kundeliste blev stjålet tidligere på året.

Ordsproget "med stor magt følger stort ansvar" gælder perfekt for identitetsgenkendelsesteknologi, uanset om det er ansigtsgenkendelse, tatovering, stemmegenkendelse eller andet. Det er let at forestille sig hackere, der går efter sådanne databaser for at udnytte deres indhold og dermed giver kriminelle endnu et våben at bruge mod den brede offentlighed. Det er også let at se, at der skal etableres samfundsmæssige normer, der beskytter borgernes privatliv og kun tillader brugen af sådanne teknologier under meget begrænsede omstændigheder. 

Forfatningen beskytter gennem det fjerde tillæg til forfatningen folk mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser foretaget af regeringen. Det fjerde tillæg er dog ikke en garanti mod alle ransagninger og beslaglæggelser , men kun dem, der anses for urimelige i henhold til loven. Brugen af ​​identitetsteknologi kan diskuteres i forbindelse med ransagninger efter personer med den hensigt at beslaglægge dem. Der skal udvises forsigtighed for at sikre, at dette ikke misbruges.

Kilder: NakedSecurity , NIST Tatt-C-artikel

Yderligere læsning: Ansigtsgenkendelsesteknologi, der fungerer selv med coronavirusmasker

Gør du nok for at beskytte din virksomhed?

Tilmeld dig CyberHoot i dag og sov bedre med din viden om din

Medarbejderne er cybertrænede og på vagt!

Tilmeld dig i dag!